Førstehjælp på stranden


Bliv klogere på førstehjælp ved vand og på stranden. Her finder du en oversigt over nyttige emner du kan læse op på inden årets mange strandbesøg, så du kan være mere sikker og hjælpe andre.

Brandmænd / brandgopler

Brandmænd har nældeceller på deres fangarme og tentakler. 

Hvis man svømmer ind i en fangearm, vil nældecellerne briste og sprøjte sin gift på din hud. Det svier.

Du skal skrabe giften af med et skarpt emne (fx kniv, stift plastik eller ispind). Og du skal gøre det mens du er ude i vandet. Hvis du venter med at skylle giften af med postevand, bliver smerten bare større. 

Hedeslag og solstik

Hedeslag er når kroppen er blevet overophedet som følge af, at det er varmt. Samtidig med at du har været meget aktiv i varmen, så kroppen ikke selv har kunnet få temperaturen ned.

Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, opkast, hurtig puls og hurtig vejrtrækning. Personen skal hurtigst muligt køles ned. Sæt personen i skyggen, og kom våde omslag på hals, pande, håndled og ankler, og giv noget koldt at drikke – dog ikke alkohol.

Solstik er en direkte sol-opvarmning af hovedet og hjernen.

Symptomerne er de samme som ved hedeslag, og førstehjælpen er også den samme. 

Få personen i skygge og køl ham/hende ned med kølige omslag.

Forebyg solstik ved at bære en velegnet hovedbeklædning – tag en stråhat, eller lignende, med på stranden. 

Redning af nødstedt person i vandet

Hvis du ser en person ude i vandet, som ser ud til at være i vanskligheder, og måske er ved at drukne, så:

Svøm kun ud til personen, hvis I er to personer og hvis:

  • Du er en rigtig god svømmer
  • Du ved, hvordan du frigør dig fra en panikslagen person
  • Du har kræfter til at kunne bjærge personen ind til kysten

Ring altid 1-1-2, inden du svømmer ud og fortæk gerne det nærmeste strandnuummer til alarmcentralen. Se strandnummeret på de grøne skilte ved nedgangen til stranden. 

Tilkald den nærmeste livredder, hvis der er en livredderpost i nærheden. 

Hvis ikke må du i ventetiden indtil redning kommer frem, holde et fast øje på personen ude i vandet. Så du så præcist som muligt kan fortælle, hvor du så personen sidst. Personen driver ofte med strømmen, og flytter sig derfor fra det første sted du så dem.

Hvis I er to eller flere personer tilsteder, kan det være en god idé at I sammen kan fordele opgaverne.

En bevidstløs person

Rusk let i personen og tal højt til personen for at se, om personen reagerer.

Hvis ikke så tjek efter, om personen har vejrtrækning.

Det gør du ved at lægge ham/hende på ryggen. Skab først frie luftveje ved at løfte hagen og bøje hovedet bagover på personen. Bøj dig ned og læg dit hoved ned til personens hoved, så du kan se-føle-lytte efter, om der er vejrtrækning. Lyt efter i højst 10 sekunder.

Er der vejrtrækning:

Så læg ham i stabilt sideleje og hold ham/hende varm med et tæppe eller stort håndklæde, og ring 1-1-2 til alarmcentralen efter en ambulance. Husk at opgive nærmeste strandnummer. Ofte kan alarmcentralen dog også se din palcering, hvis du ringer fra en smartphone.

Er der ikke vejrtrækning:

  • Ring 1-1-2 (hvis det ikke allerede er gjort)

Du opgiver nummeret på nærmeste strandnummerskilt.

Du kan nu gå igang med at yde hjerte-lunge-redning. (hvis I er flere personer, så start hjerte-lunge-redningen samtidig med at en anden ringer).

  • Giv 30 tryk midt på brystkassen og bagefter 2 indblæsninger mund-til-mund. (Se mere i videoen længere nede)
  • Du trykker brystkassen ca. 5 cm med i en rytme på 100-120 tryk i minuttet. 
  • Du fortsætter med at give 30 tryk og 2 indblæsninger, indtil personen begynder at trække vejret, eller til redningsmandskabet kommer tilstede.

Se videoen med kort indtroduktion til hjerte-lunge-redning:

https://www.youtube.com/watch?v=LRg5nWJth1g

Redningspost

Her kan du se, hvad der bør være i en 3-kantet redningspost, og hvordan du skal bruge redningsmateriellet.

Indhold af redningsposten:

  • Redningskrans med 5 meter nylonline
  • To rednignsveste
  • 220 meter line
  • To gjordebælter (lærredsbælte) med karabinhage

Materiellet er beregnet til to reddere.

I tager hver et lærredsbælte på. 

Den ene af jer, som skal svømme ud til den nødstedte person, klikker linen med rednignskransen på sit gjordebælte sammen med den ene ende af den 220 meter lange redningsline. 

Den anden af jer bliver inde ved kysten og klikker den anden ende af rednignslinen på sit gjordebælte. På den måde er der nu en “livline” mellem jer.

Personen der svømmer ud til den nødstedte, har redningskransen med. Den kan gives til nødstedte.

Hvis der bliver problemer, kan personen på stranden trække begge personer ind til land.

Skåret sig i foden

Rens såret grundigt med rent vand og sæve.

Sørg for at den tilskadekomne har en stivkrampevaccination, der er højt 10 år gammel.

Ellers kontakt skadetue. Hvis såret opfylder følgende krav, skal du søge læge eller skadestue for at få såret syet eller limet sammen, så helingen sker bedre:

  • Såret er mere end 1,5 cm langt.
  • Såret er mere end 0,5 cm dybt.
  • Såret sidder i ansigtet eller over led.

Stivkrampe

Stivkrampe er en infektionssygdom, der rammer nervesystemet og kan være livstruende.

Stivkrampebakterierne findes i jord, særlig i gødet jord og gadesnavs. Disse bakterier kan trænge ind i kroppen.

Fjæsingstik

Fjæsingen er en fisk, der kan blive op til 30-40 cm lang. Den ynder at gemme sig på sandbunden, når den kommer ind under kysten på 0,5-1 meter vand. 

Dette sker desværre ofte om sommeren, hvor vi også gerne vil bade ved stranden. Derfor kan du komme til at træde på den og blive stukket af én af dens 4 giftpigge.

Førstehjælpen er, at du hurtigt kommer stedet, hvor du har stukket dig, i så varm vand som muligt (40-45 grader) i mindst en halv time.

Giften er varmelabil, hvilket betyder at den ødelægges af varme. Det gør ondt at få foden i 40-45 grader varmt vand, men det gør endnu mere ondt at lade være.