Kategorier
blog

Spil og leg på stranden

Sol og dejligt vejr betyder strandtid. Nu skal vi på stranden i badetøj og have det sjovt i timevis. Tag børnene og et godt spil under armen – og nyd naturens oase hele ferien.

Tre idéer til hvad I kan lave på stranden med familien:

1. Petanque spil

Petanque er oplagt i sandet. Et spil alle børn og voksne kan være med til. Det handler om at komme tættest på “grisen” – den lille bold.

Petanque. Foto: Nordisk Spil

Lav en god bane – med god afstand til de andre strandgæster. Der kommer hurtigt lidt sand op i vinden, så undgå at ligge jer lige i vindretningen. Det er ikke så sjovt for de andre at tygge på sandkorn – når formiddagens picknick skal indtages.

2. Løb, stafetløb, kapløb

Både på sand og i vandet kan I dyste om hvem der er hurtigst. Kapløb i vand er super hårdt, men også meget sjovt.

Lav jeres egen bane. Sæt en streg i sandet – eller lig hjørnepæle af strandens største sten. Så kender I banen og kan let orientere jer rundt om punkterne. Det bedste ved leg på stranden er at man sjælendt slår sig, fordi underlaget er så blød. Vi kan vælte rundt, tumle og spille bold i sandet. Her det lidt sjovere end græsset fra villahaven.

3. Medbring spil fra haven

Snup jeres spil fra haven med på stranden. Kongespil, stangtennis, petanque m.v. kan let tages med på stranden – og giver nye udfordringer og muligheder i sandet. 

Kongespil, vikingespil, KUBB – kært barn har mange navne. Foto: Nordisk Spil

Husk undgå solens slemmeste tidspunkt midt på dagen – og medbring solhat og solcreme. Find desuden gerne skygge eller lav skygge ved hjælp af en parasol eller et popup-telt. Tag godt med drikkevarer med – og en bid mad.

Jeg håber I kan bruge vores tips til jeres næste tur mod vandet. God tur – og pas på hinanden. Sæt god tid af og slap helt af.

Kategorier
blog

5 aktiviteter til stranden eller parken

Havespil. Foto: SpilCompagniet

Her giver vi dig fem forslag til aktiv leg på stranden eller i parken m.v. Det handler om at komme udenfor – uanset om du får græs eller sand mellem tæerne. Her er plads til hele familien – og I kan få mange hyggelige stunder sammen.

1. Gigant Yatzy

Du kender måske Yatzy fra sommerhus-turen i 90’erne i vestjylland. Og Yatzy er stadig sjovt – for store og små. Her får de mindste mulighed for at øve matematik – og lære at vente på tur m.v.

Udendørs er Gigant Yatzy ret sjovt. Uanset underlag. Kræver dog god plads. Så stil dig ikke lige ved siden af nogen der holder picknick. 

2. Dropin Hood

Sjovt pilespil – hvor du på ægte Robin Hood maner skal ramme målet – lodret ned i jorden. Et lidt færligt spil, så det kræver god plads – og skal ikke spilles af børn under 8 år. 

3. Rundbold

Klassikeren fra folkeskolen. Et sikkert hit, hvis I er mange – og har et stort areal. Fx midt i en park – uden for mange andre mennesker. Du skal kunne skyde langt, uden at ramme vinduer og glashuse. Men rundbold fylder ikke så meget, så det er nemt at tage med i tasken på gå- eller cykelturen til destinationen.

Er du mon mest til det flade eller runde bat? For de mindste kan det være nemmest at ramme med det bredde bat. Mens der for den øvede kan komme lidt mere fart på det runde – da der ikke er samme vindmodstand.

4. Stangtennis

Så er der dømt strangtennis og tennis albue, hvis du ikke er i form. Børnene elsker at dyste intensivt i stangtennis. Nogle udgaver kommer endda med en taske, så du let kan få den med på farten.

5. Stigegolf

Et nyere hit. Godt til relativt små steder, hvor du ønsker at dyste om point. Her er mulighed for at alle kan være med. Og der er forskellige point, alt efter hvilken pind du rammer på. Det tæller ikke hvis den falder af.

Kategorier
blog

Førstehjælp på stranden

Bliv klogere på førstehjælp ved vand og på stranden. Her finder du en oversigt over nyttige emner du kan læse op på inden årets mange strandbesøg, så du kan være mere sikker og hjælpe andre.

Indholdsoversigt

Brandmænd / brandgopler

Brandmænd har nældeceller på deres fangarme og tentakler. 

Hvis man svømmer ind i en fangearm, vil nældecellerne briste og sprøjte sin gift på din hud. Det svier.

Du skal skrabe giften af med et skarpt emne (fx kniv, stift plastik eller ispind). Og du skal gøre det mens du er ude i vandet. Hvis du venter med at skylle giften af med postevand, bliver smerten bare større. 

Hedeslag og solstik

Hedeslag er når kroppen er blevet overophedet som følge af, at det er varmt. Samtidig med at du har været meget aktiv i varmen, så kroppen ikke selv har kunnet få temperaturen ned.

Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, opkast, hurtig puls og hurtig vejrtrækning. Personen skal hurtigst muligt køles ned. Sæt personen i skyggen, og kom våde omslag på hals, pande, håndled og ankler, og giv noget koldt at drikke – dog ikke alkohol.

Solstik er en direkte sol-opvarmning af hovedet og hjernen.

Symptomerne er de samme som ved hedeslag, og førstehjælpen er også den samme. 

Få personen i skygge og køl ham/hende ned med kølige omslag.

Forebyg solstik ved at bære en velegnet hovedbeklædning – tag en stråhat, eller lignende, med på stranden. 

Redning af nødstedt person i vandet

Hvis du ser en person ude i vandet, som ser ud til at være i vanskligheder, og måske er ved at drukne, så:

Svøm kun ud til personen, hvis I er to personer og hvis:

  • Du er en rigtig god svømmer
  • Du ved, hvordan du frigør dig fra en panikslagen person
  • Du har kræfter til at kunne bjærge personen ind til kysten

Ring altid 1-1-2, inden du svømmer ud og fortæk gerne det nærmeste strandnuummer til alarmcentralen. Se strandnummeret på de grøne skilte ved nedgangen til stranden. 

Tilkald den nærmeste livredder, hvis der er en livredderpost i nærheden. 

Hvis ikke må du i ventetiden indtil redning kommer frem, holde et fast øje på personen ude i vandet. Så du så præcist som muligt kan fortælle, hvor du så personen sidst. Personen driver ofte med strømmen, og flytter sig derfor fra det første sted du så dem.

Hvis I er to eller flere personer tilsteder, kan det være en god idé at I sammen kan fordele opgaverne.

En bevidstløs person

Rusk let i personen og tal højt til personen for at se, om personen reagerer.

Hvis ikke så tjek efter, om personen har vejrtrækning.

Det gør du ved at lægge ham/hende på ryggen. Skab først frie luftveje ved at løfte hagen og bøje hovedet bagover på personen. Bøj dig ned og læg dit hoved ned til personens hoved, så du kan se-føle-lytte efter, om der er vejrtrækning. Lyt efter i højst 10 sekunder.

Er der vejrtrækning:

Så læg ham i stabilt sideleje og hold ham/hende varm med et tæppe eller stort håndklæde, og ring 1-1-2 til alarmcentralen efter en ambulance. Husk at opgive nærmeste strandnummer. Ofte kan alarmcentralen dog også se din palcering, hvis du ringer fra en smartphone.

Er der ikke vejrtrækning:

  • Ring 1-1-2 (hvis det ikke allerede er gjort)

Du opgiver nummeret på nærmeste strandnummerskilt.

Du kan nu gå igang med at yde hjerte-lunge-redning. (hvis I er flere personer, så start hjerte-lunge-redningen samtidig med at en anden ringer).

  • Giv 30 tryk midt på brystkassen og bagefter 2 indblæsninger mund-til-mund. (Se mere i videoen længere nede)
  • Du trykker brystkassen ca. 5 cm med i en rytme på 100-120 tryk i minuttet. 
  • Du fortsætter med at give 30 tryk og 2 indblæsninger, indtil personen begynder at trække vejret, eller til redningsmandskabet kommer tilstede.

Se videoen med kort indtroduktion til hjerte-lunge-redning:

Redningspost

Her kan du se, hvad der bør være i en 3-kantet redningspost, og hvordan du skal bruge redningsmateriellet.

Indhold af redningsposten:

  • Redningskrans med 5 meter nylonline
  • To rednignsveste
  • 220 meter line
  • To gjordebælter (lærredsbælte) med karabinhage

Materiellet er beregnet til to reddere.

I tager hver et lærredsbælte på. 

Den ene af jer, som skal svømme ud til den nødstedte person, klikker linen med rednignskransen på sit gjordebælte sammen med den ene ende af den 220 meter lange redningsline. 

Den anden af jer bliver inde ved kysten og klikker den anden ende af rednignslinen på sit gjordebælte. På den måde er der nu en “livline” mellem jer.

Personen der svømmer ud til den nødstedte, har redningskransen med. Den kan gives til nødstedte.

Hvis der bliver problemer, kan personen på stranden trække begge personer ind til land.

Skåret sig i foden

Rens såret grundigt med rent vand og sæve.

Sørg for at den tilskadekomne har en stivkrampevaccination, der er højt 10 år gammel.

Ellers kontakt skadetue. Hvis såret opfylder følgende krav, skal du søge læge eller skadestue for at få såret syet eller limet sammen, så helingen sker bedre:

  • Såret er mere end 1,5 cm langt.
  • Såret er mere end 0,5 cm dybt.
  • Såret sidder i ansigtet eller over led.

Stivkrampe

Stivkrampe er en infektionssygdom, der rammer nervesystemet og kan være livstruende.

Stivkrampebakterierne findes i jord, særlig i gødet jord og gadesnavs. Disse bakterier kan trænge ind i kroppen.

Fjæsingstik

Fjæsingen er en fisk, der kan blive op til 30-40 cm lang. Den ynder at gemme sig på sandbunden, når den kommer ind under kysten på 0,5-1 meter vand. 

Dette sker desværre ofte om sommeren, hvor vi også gerne vil bade ved stranden. Derfor kan du komme til at træde på den og blive stukket af én af dens 4 giftpigge.

Førstehjælpen er, at du hurtigt kommer stedet, hvor du har stukket dig, i så varm vand som muligt (40-45 grader) i mindst en halv time.

Giften er varmelabil, hvilket betyder at den ødelægges af varme. Det gør ondt at få foden i 40-45 grader varmt vand, men det gør endnu mere ondt at lade være.